Behandlinger

Klinik Hjerterum

Stinna Søndergaard, Ahlgade 3F, 4300 Holbæk - tlf. 26 33 55 30 - mail: info@klinikhjerterum.dk

NLP Samtaleterapi

 

Målet med NLP terapi er, at du opnår indsigt i dine egne tanker og følelser. Vi arbejder både med at finde dine ressourcer frem, og fjerne eventuelle forhindringer.

 

NLP terapi går i dybden med dine mønstre, for at forstå hvor de kommer fra, og for at give plads til at slippe fortidens hæmmende overbevisninger og tanke-/handlemønstre.

 

Vi kan ikke ændre på det der er sket, vi kan ændre måden vi tænker på det. Din fortid har været med til at gøre dig til den, du er. Via terapien sætter vi lys på dele af fortiden for at se, hvordan tidligere erfaringer og oplevelser spænder ben for det, du gerne vil.

 

På den måde sætter du dig selv fri af fortiden, og giver plads til at skabe den fremtid, som du ønsker dig.

 

 

NLP Hypnoterapi

 

Hypnoterapi er ligesom terapi - det foregår bare i hypnose.

 

I hypnoterapi foregår behandlingen i en let trancetilstand, der svarer til det at ’falde i staver’, dagdrømme eller tilstanden mellem søvn og vågen tilstand. Her er der adgang til det underbevidste sinds erindringer, dvs. alle dine erfaringer. Nogle af dine erfaringer er dem, der er årsag til, at du bremser dig selv i din udvikling.

 

Hypnoterapi kan nemlig finde ind til de tanker og sammenkædninger, som du ikke ved – eller ihvertfald ikke er bevidst om, at du har. Via hypnosen kan du få adgang til alle dine erindringer, lidt ligesom et kæmpe lager, hvor alt, hvad du er, indeholder og har oplevet, er opbevaret. I trance kan du frit vælge på alle hylder i stedet for kun på dem, der er repræsenteret i dit bevidste sind.

 

Fordelen ved at bruge hypnose er, at du trækker på dit fulde potentiale, bevidsthed såvel som underbevidsthed.

 

Regression

 

Regression er en rejse til tidligere liv - en sjælerejse. Via hypnosen bliver du bragt i trance, og rejser med din sjæl tilbage til tidligere inkarnation(er) for at opleve baggrunden for et relevant tema, som udgør en udfordring for dig i dette liv.

 

Håndlæsning

 

Håndlæsning er kunsten at fortolke de symboler, der aftegnes i håndens form, dens linjer og mønstre og hændernes og håndfladernes udseende.

 

Ethvert menneskes håndflade er unik. Ligesom fingeraftryk er der ikke to håndflader er ens. Håndens linjer er dynamiske, og kan faktisk ændre sig afhængigt af hvilke valg du træffer i livet.

 

Mit hovedfokus i håndlæsning er at analysere din personlighed og dine karaktertræk, samt fortælle dig om hvor du står i dit liv lige nu, og hvordan du kommer videre. Potentiale og udviklingsmuligheder er nøgleord, når du får en håndlæsning hos mig.

 

Clairvoyance

 

Når jeg kommunikerer med den åndelige verden, så kan jeg modtage beskeder på forskellige måder. Nogen gange bliver jeg vist billeder, andre gange hører jeg noget, og andre gange får jeg en følelse/fornemmelse. Det er forskelligt afhængigt af hvem jeg sidder overfor, og hvordan dit team af hjælpere og guider foretrækker at arbejde.

 

Jeg tager et kig på hvem du er som person, dine stærke/svage sider, dine spirituelle egenskaber og ikke mindst personlig udvikling. Andre emner kunne være fx. materielle forhold, arbejdsforhold og kærlighedsliv. Jeg kommer ind på fortid, nutid og fremtid, og videregiver råd og vejledning fra den åndelige verden til dig.

 

Husk dog at clairvoyance er råd og vejledning fra dine åndelige vejledere, og du har til enhver tid ansvar for dit eget liv, og for at mærke efter om vejledningen føles rigtig.

 

Det er den åndelige verden, som bestemmer, hvilke budskaber, der er vigtigst for dig på det givne tidspunkt. Jeg fungerer bare som kanal for de budskaber og den rådgivning, som de mener, at du har brug for.

 

Tarotoplæg

 

Ved tarotoplæg bruger jeg Osho Zen kortene, og læser udfra dem din situation her og nu, baggrunden for din udfordring og fremtidige muligheder. Kortene læses clairvoyant.

Healing

 

Healing kan bruges til at få løst nogle af dine fysiske eller psykiske problemer. Du kan vælge at få healing udelukkende for at blive afslappet og føle velvære. En healing arbejder oftest både fysisk, følelsesmæssigt og spirituelt på samme tid. Målet med healing er at genskabe den naturlige balance i din krop.

 

Jeg anvender flere forskellige former for healing, fx. intuitiv/spirituel healing, englehealing eller trancehealing.

 

Angelic Harmony Therapy

 

AHT er en form for lydhealing, hvor jeg kontakter englene, og bringer deres tilstedeværelse igennem via toner og/eller sang.

 

Kranio-sakral med healing

 

Kranio-Sakral behandling er en blid og behagelig behandlingsform, som støtter kroppens evne til at helbrede sig selv. Ubalancer i krop og sind påvirker det Kranio-Sakrale system, hvilket kan give gener og symptomer, som fx. ryg-/muskelsmerter, svimmelhed, stress, koncentrationsbesvær eller hovedpine.

 

Krop og sind hører sammen, og mange faktorer kan bringe krop og sind i ubalance. Kroppen ved selv, hvordan den fungerer optimalt, og hvornår den er i balance. Jeg giver bare dit system en hjælpende hånd til at blive afspændt og komme i balance.

 

Under behandlingen ligger du på briksen fuldt påklædt. Jeg arbejder med forbindelsen mellem kranie og korsbenet, og anvender et meget let tryk, ca. 5 gram, (svarende til vægten af et stykke A4 papir) og du vil opleve en dyb form for afspænding.

 

 

Husrensning

 

Hvis du oplever uforklarlig uro og negativitet i dit hjem, så kan det være en idé med en husrensning.

 

Når jeg renser huse for "ubudne gæster", der ikke vil gå selv, så kommer jeg og en dygtig kollega og hjælper dig. Dvs. vi kommer 2 clairvoyante ud til dig.

 

Vi går rundt i dit hjem og mærker efter energier, for at finde ud af, hvor der er ballade og hvad der er årsagen. Det kan evt. på grund af en eller flere afdøde, og så tager vi kontakt til den/dem, for at finde ud af, hvorfor de er hos dig. Efterfølgende sendes de "over på den anden side", hvor de egentlig hører til.

 

Der vil altid være healing og "lektier" til hjemmets beboere, for at fastholde "freden".

Copyright © All Rights Reserved